Distanceridning er en relativt ny disciplin inden for Dansk Rideforbund.
Det er en disciplin, der i disse år oplever en rivende udvikling - mange ryttere vil gerne ride i naturen - og mange vil gerne prøve noget nyt.
Distanceridning kan sammenlignes med menneskets marathon, idet man afprøver hestens (og rytterens) udholdenhed på en markeret rute gennem terrænet.
Også distanceridning er opdelt i klasser, her anvender man bare ridtets længde og hastighed til opdelingen. I de kortere klasser kan man blive diskvalificeret for at ride for hurtigt, mens man altid har en minimumshastighed at overholde. I de længere klasser er hastigheden fri. Distancerne strækker sig fra 15 km til 160 km.
Alle ryttere kan starte distance, blot skal man som minimum fylde 10 år i det år, hvor man vil starte. Enhver hest eller pony kan starte distance, hvis den ellers er i god foderstand og kondition og naturligvis er sund og rask. Der skelnes ikke mellem hest og pony og heller ikke mellem voksne og børn, alle konkurrerer med alle.
Dog skal hesten være behørigt vaccineret (som i alle andre discipliner under DRF) og rytteren skal være medlem af en rideklub under DRF.
For at hesten ikke skal lide overlast under konkurrencen, bliver den undersøgt af en dyrlæge inden og efter ridtet.
Rider man over 40 km, vil der være dyrlægeundersøgelse undervejs, og i forbindelse hermed en tvungen pause. Dyrlægen checker hjerte, lunger, mave, hove, ben, ryg og bevægelse og der må ikke være det mindste i vejen. Derfor skal man træne sin hest til at blive undersøgt af dyrlægen, pulsen må nemlig heller ikke være over 60 slag/min.
Der er krav om at hesten skal bære sadel, mens optømningen næsten er fri (se reglementet), hjælpetøjler på nær ringmartingal er dog forbudt.
Rytteren skal bære ridehjelm, men ellers er der ikke specielle krav til påklædningen i Danmark. Undtaget er dog, at hvis man rider med fodtøj uden hæl, skal man anvende sikkerhedsstigbøjler.
